Den 12. maj 2019 kan du møde Kirsten Bærentzen til Café Salonen
“Om at miste – og om at få”
“Jeg vil tale om sorgen, som pludselig kom ind i mit liv. Om det at miste retten til at tale om de døde. Om at finde nye venskaber midt i sorgen og om at insistere på, at lade de døde forblive i mit liv, så de stadigvæk kan danne og skabe retning for mig. Og hvilken unik rolle ens netværk har i forhold til ens personlige sorgproces”.
Kirsten Bærentzen arbejder som lærer og sorgrådgiver og har sorggrupper for børn og voksne i samarbejde med kirker og skoler.
Vi glæder os til at byde Kirsten velkommen!